I 1974 blev der på initiativ af Broderbaandet af 17. april 1917 (som er en forening under Den Danske Frimurerorden) indledt et samarbejde med Danske Røde Kors, Københavns afdelingen om bygningen af et plejehjem. Dette blev starten på Søvangsgården, som i dag er en selvejende institution. Grundstenen blev nedlagt den 2. april 1976, og den 15. februar 1977 blev Søvangsgården indviet, hvorefter de første beboere flyttede ind.

Den følgende sommer, helt præcist den 21. juni 1977, blev der holdt en festlig indvielse af hjemmet.

Det var arkitekterne Flemming Grutt og Thyge Holm, som gav Søvangsgården sit udtryk, og den dag i dag er bygningerne fortsat kendetegnet ved de gule mursten og det røde tegltag.

I hele udviklingsfasen var tanken, at Søvangsgården skulle være i ét plan, da den daværende formand Kristian G. Overvad mente, at det ville give de bedste muligheder for ældre mennesker for at kunne færdes frit både indenfor og udenfor.

Bestyrelsens sammensætning

Samarbejdet mellem Røde Kors og Broderbaandet fungerede fortrinligt indtil 1997, hvor Røde Kors informerede om, at de fremover hellere ville bruge deres energi og penge på andre områder end at drive plejehjem, så den 1. januar 2000 blev Broderbaandet alene om at tegne Søvangsgården.

Broderbaandet overdrog herefter ejerforholdet til Søvangsgården som en selvejende institution. Den nye bestyrelse bestod af syv medlemmer, og det gør den stadig:

• Broderbaandet: tre medlemmer
• Hvidovre Kommune: to medlemmer fra Hvidovres kommunalbestyrelse
• Hvidovre Kommunes Seniorråd: 1 medlem
• Pårørenderepræsentant: 1 medlem

Herudover har såvel beboerne som medarbejderne ret til hver at udpege en repræsentant, der deltager som observatør i bestyrelsens møder.

Bestyrelsen er ulønnet.

Forstanderen deltager også på bestyrelsesmøderne. Formanden for Søvangsgårdens bestyrelse udpeges altid af Broderbaandet.

I 1977 havde Søvangsgården 43 plejehjemspladser, 43 beskyttede boliger samt et daghjem med 20 pladser. Plejeafdelingerne var på det tidspunkt inddelt i Blå og Grøn afdeling, og hvis man går en tur i huset, vil man se, at dørenes farve på et tidspunkt skifter fra blå til grøn på gangen mellem Svinget og Hjørnet, og sådan fortæller huset sin egen historie.

Broderbaandet af 17. april 1917

Der findes flere tegn, hvorpå man kan se, at Broderbaandet er en del af Søvangsgården. Broderbaandet er den største forening i Den Danske Frimurerorden. På murstens¬søjlerne på hver side af hovedindgangen til Søvangsgården er sat to blå plader op med Broderbaandets symbol.

Derudover har Broderbaandet skænket den granitsten, som står på forpladsen. Den bør minde os om, at det er det indre og ikke det ydre, der skal præge vores forhold til vores medmennesker samt at man altid skal arbejde med at blive et bedre menneske.

Grundtanken fra Broderbaandet og Den Danske Frimurerorden om medmenneskelighed og næstekærlighed er en del af ånden på Søvangsgården. Den mærker mange, når de kommer her, og ofte fortæller gæster, at der er en helt særlig ånd og en følelse af at være velkommen og ventet, når man træder ind ad døren, hvilket de oplever meget positivt – og også usædvanligt.
Det er en ånd og en omgangsform, som Søvangsgården værner om og passer på, og som altid har kendetegnet plejehjemmets i dens virke.

Farvel til blå og grøn afdeling

Pr. 1. oktober 2000 gennemførte Søvangsgården en større omstrukturering, hvor de to afdelinger, som hjemmet dengang bestod af, blev nedlagt og erstattet med 4 små bo-grupper med 10-11 beboere i hver.
Samtidig med omstruktureringen blev der også iværksat en større renovering af Søvangsgårdens bygninger, hvilket stod på i ca. 1½ år, frem til maj 2001.

Under denne renovering blev Søvangsgårdens indgang også flyttet til der, hvor den er i dag, og det er pudsigt i dag at tænke på, at væggen med fløjdørene i den store spisestue dengang var ydervæggen.
Krogen kommer til

Den 1. januar 2004 købte Søvangsgården ejendommen Søvangsvej 17 med det formål at kunne udvide institutionen med 11 nye plejeboliger.

Forud for købet gav Hvidovre Kommunalbestyrelse samtykke til, at Søvangsgården kunne optage lån til brug for køb af ejendommen, og kommunens Tekniske Forvaltning godkendte en fremtidig sammenlægning af Søvangsvej 17 med Søvangsgårdens daværende matrikel.

Den tidligere ejer af ejendommen Søvangsvej 17 Clara Jensen flyttede i midten af august 2004 ind i en beskyttet bolig på Søvangsgården. Derefter var hendes hus lejet ud til et par studerende for en tidsbegrænset periode.

Søvangsgårdens bestyrelse godkendte på sit møde den 1. december 2004 et forslag til en udbygning af Søvangsgården. Forslaget indebar en udvidelse med 11 nye boliger, fællesarealer, servicearealer og udvidelse af den store spisestue og dertil kom en udvidelse af kælderarealet med køkkenet under den store spisestue.
Søvangsgårdens plejeboliger blev dermed udvidet fra 43 til 54 pladser.

Nedlæggelsen af Beskyttede boliger

I april 2016 skete der endnu en skelsættende ting i Søvangsgårdens historie, da man fra Hvidovre kommunes side besluttede, at de beskyttede boliger skulle omlægges til plejeboliger, hvormed der skulle oprettes tre nye plejegrupper. Dette medførte en større omorganisering, hvor der blev nedlagt gruppeleder-stillinger og i stedet blev oprettet 4 nye afsnit med to bo-grupper i hvert afsnit og med hver deres afsnitsleder. Inden alt dette kunne ske, var det nødvendigt at bygge nye dagligstuer. Således fik de 2 afsnit Højen og Engens dagligstuer bygget til for at kunne danne rammen om gode måltider og hyggelige stunder for beboerne. Den officielle indvielse af lokaliteterne fandt sted den 12. april 2016, hvor den daværende borgmester i Hvidovre Helle Adelborg deltog og holdt tale.

Dermed kom Søvangsgården til at bestå af 8 plejeenheder, hvor Søvangsgården blev opdelt i 4 afsnit med to plejeenheder i hver, og i denne forbindelse blev der også oprettet fire nye stillinger, som afsnitsledere.

Planen blev, at hver gang en beboer fra en beskyttet bolig gik bort, ville en nye beboer blive visiteret som plejehjemsbeboer. Der blev løbende tilført timer i takt med at flere og flere beboere ændrede status til plejehjemsbeboer. Den løbende ændring var tilendebragt i 2022.

Herefter havde Søvangsgården boliger til 91 beboere i alt på plejehjemmet.

Nutiden

I dag er Søvangsgården er fortsat kendetegnet ved medmenneskelighed og næstekærlighed, og således er visionen for Søvangsgården i dag, at hjemmet skal være en tidssvarende institution, som understøtter den enkelte beboer eller daghjemsgæst i at leve et værdigt og godt ældreliv med frihed til at vælge til og fra indenfor de rammer og vilkår, vi har.

Søvangsgården værner om hjemmets liv ved at se det hele menneske og yde personcentreret omsorg med udgangspunkt i det enkelte menneskes ønsker og behov.

Søvangsgården vil være en institution, der er kendt for sin kompetence – både på det faglige og menneskelige plan med store krav til os selv og ønsker om kvalitet i enhver henseende.

Dertil er det Søvangsgårdens vigtigste mål, at beboere og daghjemsgæster har en følelse af at være hjemme og høre til på Søvangsgården og oplever, at deres behov og forskelligheder mødes med stor faglighed, respekt, nærvær og omsorg.
Søvangsgården stræber efter at skabe gode og bæredygtige relationer med beboere, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere, som bygger på dialog og tillid til hinanden.

Forstandere gennem tiden:
1977 - 1979: Vita Rosendal
1979 - 1982: Lulu Bomholz og Gerda Jørgensen
1982 - 1995: Else Brandenborg
1995 - 2021: Helle Lindsel
2021 - nu: Lise Overgaard Rasmussen

Formænd for bestyrelsen gennem tiden:
1977- 1996: Kristian G. Overvad (Broderbaandet)
1996 – 1999: Ove Jespersen (Røde Kors)
2000- 2023: Albin Pedersen (Broderbaandet)
2023 - nu: John Steffensen (Broderbaandet)