En typisk dag på Søvangsgården
Morgen (ca. kl. 8.00 – 10.30)
Dagen starter i et roligt tempo. Beboerne får hjælp til morgenpleje efter behov, og der serveres morgenmad. Nogle står tidligt op, mens andre foretrækker en mere stille start på dagen.
Formiddag (ca. kl. 10.30 – 12.00)
Der er mulighed for forskellige aktiviteter, fællesskab og samvær. Det kan eksempelvis være gåture, gymnastik, hyggelige samtaler eller andre aktiviteter tilpasset den enkelte beboers ønsker og behov.
For at sikre sammenhæng i plejen mødes medarbejderne også kort i løbet af dagen for at udveksle vigtig information om beboernes trivsel, ønsker og behov. I disse korte perioder kan personalet være mindre synligt på afdelingen, men vil fortsat være tilgængeligt ved behov.
Frokost (ca. kl. 12.00 – 13.00)
Frokosten serveres i hyggelige rammer, hvor der er mulighed for fællesskab omkring måltidet.
Tidlig eftermiddag (ca. kl. 13.00 – 15.00)
Mange beboere nyder en middagslur eller en stille stund. Andre deltager i aktiviteter, opholder sig i fællesarealerne eller får besøg af familie og venner.
Eftermiddag (ca. kl. 15.00 – 17.00)
Der serveres kaffe og lidt godt til ganen, og der er mulighed for socialt samvær, aktiviteter eller hjælp til daglige gøremål.
Kl. 15.00 skifter dag- og aftenvagten. For at sikre en tryg og sammenhængende overgang mellem vagterne deles vigtig information om beboernes trivsel, ønsker og behov. Medarbejderne er fortsat tilgængelige, mens vagtskiftet finder sted.
Inden aftensmaden samles aftenvagten kort til koordinering og overlevering af vigtig information om beboernes dag, så der sikres sammenhæng i plejen gennem hele døgnet. Enkelte dage kan denne koordinering vare lidt længere, eksempelvis ved faglig undervisning eller information om nye arbejdsgange. Medarbejderne vil fortsat være tilgængelige ved behov.
Aften (ca. kl. 17.30 – 18.30)
Aftensmaden serveres i rolige og hyggelige rammer, hvor der er mulighed for fællesskab omkring måltidet.
Sen aften (ca. kl. 18.30 – 23.00)
Beboerne får den hjælp og støtte, de har behov for, inden natten. Nogle vælger at trække sig tilbage tidligt, mens andre nyder aftenen lidt længere i fællesarealerne eller i egen bolig.
Om natten
Der er personale til stede hele natten, som skaber tryghed og hjælper beboerne ved behov.
Bruger- & pårørenderåd mødes 1 gang i kvartalet.
Referater kan læses her!


