Af Kristian Husted, Forstander, Søvangsgården
Efter en travl december er februar en roligere måned på Søvangsgården.
Tempoet er lavere, hverdagen mere stabil, og der er bedre plads til overblik og kontinuitet. Samtidig rummer måneden nogle markeringer, som er vigtige for huset og for fællesskabet. I år er februar særlig, fordi Søvangsgården fylder 49 år. Næsten et halvt århundrede med liv, relationer og ansvar samlet et sted. Mange beboere har haft deres hjem her, og mange medarbejdere har haft deres arbejdsliv her. Det er en historie, vi står på, og som forpligter os i det arbejde, vi fortsat skal løfte sammen. Selve husets fødselsdag falder søndag den 15. februar 2026. Der bliver ikke gjort det store ud af dagen, blandt andet fordi den falder på en søndag og i vinterferien. Til gengæld vil der være lagkage til kaffen på alle
afdelinger, så dagen alligevel markeres på en rolig og hyggelig måde. Den fælles fødselsdagsfejring finder sted onsdag den 25. februar 2026. Her vil der være fødselsdagsmiddag ude i grupperne, med vin til maden, efterfulgt af kaffe og hjemmelavet lagkage i den store spisestue. Samme dag får vi besøg af Lions Club, som har arrangeret musikalsk underholdning med Kaditterkadat i spisestuen. ……………
Læs resten af Kristians indslag i Februar måneds Miniblad.
Læs mere om arragementerne i Minibladet som kan hentes som pdf-fil her!
Se hele aktivitetsliten nedenfor:



