Kære beboere, pårørende og venner af Søvangsgården.
December er måneden, hvor varme, lys og fællesskab fylder vores hjem – og i år har vi igen en række dejlige arrangementer, som vi glæder os til at dele med jer.
Vi starter med julehygge, hvor Vibe Lauth og Allan Steen kommer og underholder med sang og musik, der spreder smil og julestemning.
Traditionen tro får vi besøg af de små fra Cirkelhuset, der går Luciaoptog og bringer lys og glæde ind i stuerne.
Der bliver også tid til det populære julebanko, hvor spændingen og grinene altid er store, når tallene råbes op.
Til dem der elsker et godt fund, holder vi tøjsalg, så der er mulighed for at finde noget nyt til garderoben.
I vores hyggelige julecafé vil Louise Dubiel synge smukke julesange, mens vi nyder kaffe, kage og samvær.
Vi får også en stemningsfuld julegudstjeneste med Avedøre kirkes pigekor, der fylder rummet med deres klare stemmer.
Og naturligvis runder vi af med den traditionelle julemiddag ude i grupperne, hvor vi samles om god mad, samtaler og nærvær.
Der er altså masser af oplevelser at se frem til – og endnu mere at læse om i december udgaven af vores medlemsblad MINIBLADET, som er julehilsner, vigtige informationer og detaljer om julemånedens arrangementer.
Vi ønsker alle en glædelig december og ser frem til at skabe minder sammen i den smukkeste tid på året.
Med varme julehilsner Søvangsgården
Læs mere om arragementerne i Minibladet som kan hentes som pdf-fil her!
Se hele aktivitetsliten nedenfor:


